Varna

Varna er en badeby ved Sortehavet og Bulgariens tredjestørste by med et indbyggertal på 335 949. Den er et vigtigt turistmål, der hvert år tiltrækker to til tre millioner besøgende.

Byen huser nogle af Bulgariens smukkeste og ældste museer og er vært for en række kunstfestivaller. Faktisk er den i løbet af de seneste ti år blevet centrum for en række internationale festivaller. Varna er desuden kendt for sine århundreder gamle traditioner indenfor visuel kunst og musik samt sine mange bogforlag og den aktuelle, energiske popkultur-scene.

De fleste indbyggere i Varna er etniske bulgarer (94 %). Den næstvigtigste befolkningsgruppe er etniske tyrkere, som udgør 3 %, og derudover har byen voksende grupper af russere, asiater og afrikanske immigranter. 

Vidste du det?

  • Der fødes flere drenge end piger i Varna: 52,55 % mod 47,45 %.
  • Gennemsnitsantallet af børn per familie er 1,36.
  • Gennemsnitsfødealderen er 29,8 år.
  • De mest populære drengenavne i Varna er Georgi, Aleksandar, Ivan og Dimitar.
  • De mest populære pigenavne er Viktoria, Nikol, Maria og Aleksandra.

Der fødes næsten 3 500 levende børn i Varna hvert år, og 3,9 % fødes af unge mødre (kvinder der blev gravide, før de var fyldt 18 år). 19 % fødes af mødre over 35 år. Generelt set rapporteres der om manglende information om fordelene ved amning samt manglende sociale programmer, der oplyser om passende kost til gravide og ammende kvinder fra socialt udsatte grupper.  

Aktiviteterne

»Together«-teamet har udviklet adskillige aktiviteter for gravide og ammende kvinder.

Vær med! Kontakt teamet i din by!

Klik her

Kontakt

Vær med i »Together«-aktiviteterne i en af vores byer