Forandring

Fødslen af et barn bringer både glæde, kærlighed, ansvar og forandringer med sig. Brug dette tidspunkt som en kærkommen lejlighed til at træffe sunde valg, hvad angår dit hjem og din livsstil. Uanset om du er gravid eller lige har født og ammer, så er det det rigtige tidspunkt at vælge sundhed til.

Mange kvinder vil rigtig gerne have sundere vaner. Røre sig mere, spise flere friske grøntsager, stoppe med at ryge eller drikke alkohol, skære ned på sukker og fedt. Dette er blot et par af de ændringer, vi ofte tænker på at foretage. Man skulle måske tro, at det at få et barn ville gøre det helt umuligt, men det er faktisk lige modsat!

Med en graviditet og et lille barn er du i forvejen helt sikker på, at der vil ske ændringer i din dagligdag, så derfor har du lige nu chancen for at ændre din livsstil. Tænk over din livsstil. Hvad er sundt og positivt, og hvad vil du gerne ændre eller helt fjerne? Der er sikkert ting, du ikke kan lave om på, som f.eks. dit job, men der er også ting, som er mere fleksible, såsom din tid før og efter arbejde.

Beslut dig for hvilke sunde ændringer, du gerne vil foretage, og tænk over, hvordan du får dem til at passe ind i din dag — med en lille baby! Vil du gerne røre dig mere? Så prøv en omgang »barnevognsfitness«. Vil du gerne spise sundere, men synes du ikke, du har tid? Så lav dobbeltportioner: Spis den ene halvdel og kom den anden i fryseren.

»Together« har masser af idéer og aktiviteter, der er lavet med henblik på at hjælpe dig med at benytte dig af denne fantastiske lejlighed til at foretage sunde ændringer!

Vær med i »Together«-aktiviteterne i en af vores byer